KENNEL ULVESKOVEN

"Top quality woorking line German Shepherds"

 

Degn's Samson

"Sputnik"

 

Født den  27. april 1997  

PH-K   

HD:A    AA:0

Sputnik du blev født som en kæmpe, og det blev du ved med at være hele livet igennem. Men du var ikke kun en kæmpe af størrelse. Du havde et kæmpe godmodigt hjerte. Der var altid "Love and Peace" omkring dig. Du styrede flokken sammen med Liva og sørgede for at ingen lå nederst i bunken for længe af gangen.

 

 Allerede som hvalp var du stolt og intet kunne røre dig. Den stolthed bevarede du altid, også selvom de andre sagde, at schæferhunde skal have ørerne op og stå.....Det kom de senere!. Alting behøvede ikke at gå så stærkt.

 

 De lange stærke ben og krop havde du også fra lille. Og du blev kun større. I dine velmagtsdage vejede du 55 kg og var 72 cm over skulderen. Du var en stor dreng. Men aldrig for stor til lige at hoppe en tur i mosen med sorte poter til følge.

   

 Da jeg fik muligheden for at få dig, som tjenestehund i politiet var jeg ikke et sekund i tvivl. Du besad alt det jeg ønskede. Og du skuffede mig aldrig nogensinde i vores arbejde. Vi passede sammen.

   

 Når vi ikke var på arbejde passede du og Liva Ulveskoven's flok af store og små. Du elskede de små hvalpe, og vi var aldrig nogensinde bange for, når du var sammen med dem. Du blev også kaldt Onkel Sputnik og selv flere år efter, en hvalp havde forladt Ulveskoven og kom tilbage på besøg med sin nye ejer, kunne den genkende og huske dig med det samme. Det har skabt mange skægge og rørende episoder. For dig, var de jo stadig hvalpe og skulle selvfølgelig lige vendes en gang.

   

Sputnik vi får aldrig en hund som dig igen. Vi elsker dig så uendelig højt. Liva og du var uadskillige og fulgte hinanden i tykt og tyndt. Liva står hver dag ved døren og lytter efter dig. Hun savner dig forfærdeligt, ligesom os andre.

Vi glemmer dig aldrig og vi ses en dag.